Ghostwriter

‘Ghostwriter’ er betegnelsen for en person, der skriver bøger, taler eller artikler for andre uden at få sit eget navn nævnt.

En del selvbiografier skrives af erfarne ghostwritere, som evner både sproget og ikke mindst at formidle et liv ved gennem samtaler at få hovedpersonen til at fortælle om vigtige emner, oplevelser, tanker og holdninger, som ellers ikke var kommet frem i en bog. En dygtig og erfaren ghostwriter formår desuden at skære ind til benet og emnet, så bogen holder fokus og bliver læseværdig på grund af sit sprog, sin opbygning og fortællestilen.

Netop samtalerne mellem bogens hovedperson og ghostwriteren er vigtig for succesen, da en bog ellers meget let bliver éndimensionel og ikke kommer rundt om tilværelsens eksistentielle spørgsmål.

Mange danske bestseller-selvbiografier er skrevet af ghostwritere. F.eks. blev Stig Tøftings bog ‘No Regrets’ skrevet af Lars Steen Pedersen og David Trads skrev Poul Nyrups selvbiografi ‘Vokseværk’..

Send os en mail og få en uforpligtende samtale med vores ghostwriter, Bo Østlund.

Scroll to Top